Brand

Lakeland

Om Lakeland

Lakeland Industries er en af verdens førende og største producenter af personlig beskyttelsesbeklædning og ejer fabrikker verden over. Lakeland er et højt respekteret brand indenfor den kemiske industri, pharmaindustrien, mineindustrien, miljøsanerings- og skadeserviceindustrien, genvindingsindustrien, brandvæsen, kompositindustrien, offshoreindustrien og mange flere.

Lakeland Industries udvikler og producerer på egne fabrikker et meget bredt sortiment af innovativ beskyttelsesbeklædning.

Hvad gør Lakeland produkter specielle?
Lakeland har meget stor fokus på brugerens beskyttelse og trivsel når de udvikler deres innovative beskyttelsesdragte.

Lakeland har i den grad formået at differentiere sig fra sine konkurrenter ved at udvikle højteknologiske produkter og designs som giver brugeren ekstra sikkerhed og ekstrem god bærekomfort.

Bærekomfort i særklasse – Super-B Style
Lakeland er anerkendt for deres Super-B Style design som omfatter følgende egenskaber/fordele:

  1. Påsatte ærmer – påsatte ærmer resulterer i større bevægelsesfrihed og mindre belastning/slidtage på sømmene – især ved skridtet. Derudover trækker ærmet ikke op af armen ved brug, så Lakeland beklædning har ikke brug for tommelløkker – som kan hænge fast i maskiner og være til fare. Lakelands konkurrenter producerer med et BATWING ærme. Se Super B-Style egenskaber og fordele i nedenstående skema.
  2. Tre-delt hætte – Lakeland var først i branchen til at introducere dette design. Den tredelte hætte resulterer i en 3D-form, der er mere afrundet og giver bedre pasform til hovedet. Hætten følger brugerens bevægelser og resulterer i en mere behagelig og holdbar dragt, samt en mere effektiv montering af åndedrætsmaske/-værn.
  3. Diamantformet skridtkile – skridtet har en diamantformet kile i to dele, der skaber en bedre pasform, hvilket giver større bevægelsesfrihed og mindre belastning/slidtage ved skridtet.
  4. Elastikbånd i hætte, talje, ærmer og ankler er naturligvis en selvfølge.
  5. Bryst-etiketter – Lakeland beklædning har etiketter med alle CE-mærkningskrav på brystet. Så kan arbejdstilsynet, brugere og ledere let se om tøjet er korrekt certificeret i forhold til opgaven.

Personlig beskyttelse i skadeservicebranchen
Medarbejdere i skadeservicebranchen kan i deres daglige arbejde blive udsat for en lang række stoffer og kemikaler som kræver effektiv beskyttelse. I skadeservicebranchen bør det også være en top-prioritet at sørge for at medarbejderen er beskyttet korrekt i forhold til det arbejde som skal udføres i forbindelse med f.eks. skimmelsvampsanering, asbestsanering, pcb-sanering, sanering efter brandskader, sanering efter ligfund, nedrivning osv.

På grund af de mange miljø- og sundhedsskadelige partikler og kemikalier som sanitører håndterer og udsættes for, samt arbejde i svært tilgængelige arbejdsområder som f.eks. krybekældre, loftsrum o.lign, vil det stort set være umuligt kun at vælge en type beskyttelsesdragt som dækker de mange forskelligartede arbejdsopgaver. 100% beskyttelse mod stoffer, partikler og kemikalier er essentielt, men også bærekomforten er vigtig i forhold til velvære og arbejdseffektivitet.

 

En tæt og lukket kemidragt af type 3 og 4 ville f.eks. være et forkert valg til asbestsanering eller anden type sanering hvor beskyttelse mod partikler påkræves. Her ville en godkendt type 5 dragt med større komfort i forhold til f.eks. åndbarhed være det foretrukne valg. Derimod bør arbejde med kemi udføres med en type 3 og 4 dragt eller alternativt en type 6 dragt, hvor der dog kun foretages let sprøjtning med desinfektionsmidler, rensevæsker o.lign. og hvor dragten ikke udsættes for slid ved f.eks. arbejde i krybekældre og andre områder som kan beskadige dragten. Her bør en slidstærk og decideret kemikalieresistent type 3 og 4 dragt altid vælges.

Produkter

Viser alle 3 resultater